Mit vandhul    
         
    

Vandhul 1

Jeg har lavet en lille sø i haven, et vandhul, der fungerer som en lille oase, der som en magnet tiltrækker liv fra et stort område. Fuglene flokkes om morgenen for at bade og drikke og kommer igen flere gange om dagen, og børn og andre barnlige sjæle kan få timer til at gå med at kikke ned i vandet, hvor salamandre, frøer, vandkalve, guldsmede, skøjteløbere og vandnymfer lever deres liv. Faunaen i og omkring vandhullet er et sandt eldorado. Og selv om vandhullet er kunstigt anlagt, er det nu en vigtig livsforudsætning for de fugle, dyr og insekter der bruger det, og med tiden ligner det noget, der har ligget der altid.

Jeg er ofte blevet spurgt om hvordan jeg har lavet mit vandhul, så derfor vil jeg kort gennemgå princippet i anlæggelsen. Endelig vil der til sidst komme en nøjere beskrivelse om brug af materialler, samt pasning af vandhullet.

Mit vandhul er lavet udfra ønsket om at lave det så harmonisk integreret i haven som muligt. Nogle ønsker måske at have guldfisk i vandet, og så kan et mere arkitektonisk bassin måske være ønskeligt.
 

Vandhul 2

Inden udgravning skal man nivellere arealet i vater, (markeres på pæle rundt om udgravningen). Man kan bruge nogle meter vandslange til opgaven, og bruge vandstanden som fikspunkt.

Under udgravningen er det en god ide at huske at lave et mindre område med frostfri dybde i udgravningen. (af hensyn til de frøer der ønsker at overvintre i dammen) – samt tænke på de områder som skal rumme planter og deres rødder.

 
Bund og sider i vandhullet er støbt
og trædestenene bygges op 

Vandhul 3Efter endt udgravning, forede jeg først bund og sider med et lag gammelt gulvtæppe som værn mod skarpe sten. Herpå blev der udlagt bassin folie, og ovenpå folien et ca.10 cm tykt lag beton. Herefter blev der, også i beton, bygget trædesten tværs over søen. Efter nogle dage blev betonen indfarvet med en mørk rødbrun cementfarve (jordfarve).

(opskrift på klipper, sten og indfarvning kommer vi til lidt længere fremme).

 


Trædesten og "kammer" til beplantning.
 

Vandhul 4
Færdig. Nu mangler kun indfarvningen 

Til rensning af vandet har jeg ved siden af dammen nedgravet en 1 meter brønd. Støbt bund, samt 3 kamre i den. Brønden er forbundet med dammen via et afløbsrør, med et lille fald, så vandet selv render i brønden, endvidere er der en udluftning på tilgangen så der ikke opstår ilt propper i røret. Ved afløbet fra dammen til brønden, sidder der et aftageligt filter fra en vaskemaskine. Dette filter er velegnet, fordi det er meget fintmasket, og samtidig har en ret stor overflade, så det ikke stopper hurtigt til. I selve brønden falder vandet ned i et kammer som modtager bundfald. Herfra er der overløb til næste kammer, hvor der kan filtreres med bl.a. halm, små sten, filtervat og lecanødder. Fra dette kammer er der underløb til sidste kammer, hvorfra det nu rensede vand ledes retur via en pumpe.
 

 Vandhul 5
Den camuflerede brønd

Vandhul 6
Låget er vippet op, og man kan se ned i brøndens 3 kamre

Jeg har valgt at lede vandet retur, gennem et nedgravet rør til den fjerneste ende af dammen, hvor det løber ud af en klippe, risler hen over nogle sten og pludrende lander i dammen igen, for på den måde at få størst mulig cirkulation og iltning.

Rundt om vandhullet er der enkelte steder bygget indfarvede klipper i beton,. Fordelen ved selv at bygge klipper er bl.a. at man kan integrerer vandrør fuldstændig efter behov og fantasi. Man skal blot huske at de klipper som man vil have vand i, bør være forbundet med vandhullets folie, og med fald indad, så vil vandet altid havne i dammen igen i tilfælde af lækage. Endvidere kan man lave spalter og hulrum, efter behov, i de kunstige klipper til beplantning af f.eks. stenplanter.

Til sidst har jeg anlagt surbundsbede, siddepladser og små stier rundt om vandhullet, så man får lyst til at bevæge sig rundt om dammen.

Det har taget 5-6 år at få vandhullet integreret som en frodig oase i haven, men det har været en spændende kreativ leg. Og legen kunne nemt en dag medføre anlæggelse af et tilstødende vandløb. 

Brug af materialer

For at kunne lave kunstige klipper, er det en forudsætning at have forståelse for stenens "natur". Det er umuligt at kopierer en sten, hvis man ikke ved hvordan en sten ser ud. Undersøg nogle forskellige sten af den type du vil efterligne. Studer afslag, sprækker og revner. Du vil bl.a. opdage at næsten alle revner munder ud i et Y som fortsætter rundt om kanten. Og at der forekommer afslag langs kanter og sprækker.

Når du skal til at lave din første klippe, skal indmaden først bygges op med fyld af f.eks. gamle mursten, knækkede havefliser m.m. Hele herligheden påføres et lag cementbinder (acryl). Nu blandes en passende mængde cement og bakkesand i forholdet 1:4, som tilsætter vand i små mængder. Når blandingen kan hænge fast på en lodret flade er den perfekt, hvis den falder af er den for våd. Nu består kunsten i at få lagt et tykt lag cement ud over hele overfladen, som en grov karikatur af den ønskede sten. Men en kompressor og en luftdysse, kan du lave små huller i klippen. Efter et par timer, skal du med en murske, så småt begynde at tegne konturer, lave grove afslag, optegne revner og lave spalter. Det er i denne proces du vil opdage hvor meget naturen forærer dig. Ofte vil et stykke cement som utilsigtet falder af, faktisk virke naturlig i forhold til stenens natur. Lad til sidst det hele hvile til næste dag. 

 
 Vandhul 7 
Vandhullet har nu fået klipper, farve, patina, planter og vand


Nu begynder karvningen. Med en murske eller et stykke fladjern, skraber du hele den glatte cement overflade af , så betonen får "hud" og kommer til at fremstå rå og ruflet med små huller over alt. Rids alle skarpe linier op med kanten af en murske, og bræk lidt flere afslag af i den nu næsten hårde beton.. Børst af og til støv væk med en tør kost. Støvsug til sidst overflade, furer og sprækker. Når du er tilfreds med resultatet, er klippen klar til at blive indfarvet.

Til dette skal du bruge: betonlim (acryl) og cementfarve (jordfarve). Farverne du skal bruge afhænger af hvilken stentype du vil efterligne, men den sorte farve skal du altid bruge til at starte med. Bland acryl og vand i forhold 1:2. Kom lidt sort farve i og rør rundt. Justér farven ved at påføre en gammel haveflise en fingerprøve og lad det tørre, for at se resultatet. Check at sort ikke tørrer op som grå. Så påfører du med pensel eller svamp hele klippen den sorte farve, og når det tørrer op, vil du kunne se alle de sprækker og små huller i klippen som endnu ikke har modtage farve. Det er vigtigt at du nu maler disse steder, så stenen bliver helt sort.
 
 Næste dag skal du begynde at lysne stenen i lag. Det gør du ved at duppe lysere og lysere nuancer på, med en svamp. F.eks. skal nogle sten gøres grålige og andre brunlige eller rødlige. Granit nistre, kan laves ved at stryge hårene på en tandbørste dyppet i rød farve, og med en forsigtig anbragt svag grøn og okker kan du give klippen patina. Men den sorte farve må aldrig forsvind fra huller og sprækker, for så forsvinder dybden i stenen

. Vandhul 8
Til højre ses vaskemaskine filtret, ved indløb til brønden, og til venstre sesudluftnings kanalen.

Alle farverne kan blandes indbyrdes og de kan fortyndes og gøres lysere med acryl. Blander man lidt cement i farveblandingen, bliver den drøjere, og mere grå.

Vandhul 9
Bagsiden af den store klippe, hvor igennem det rensede vand ledes retur.

Lad hver farve tørre op, inden du påføre en ny farve. Kommer du til at lave noget du fortryder, kan du altid indfarve det med sort igen, og starte forfra.

Det lyder mere indviklet end det reelt er.  
 
I nogen tid efter indfarvningen vil klipperne af og til "svede" en mælkehvid hinde. Det er overskuds acryl, som oftest vaskes væk af et regnskyl. Du kan også selv fjerne det med en 10%fortyndet blanding af saltsyre og vand. Der sker ikke noget ved at saltsyre i disse små mængder løber ud i dammen, da det blot gør vandet en anelse surt, hvilket ofte er nødvendigt, hvis der er meget postevand i.

Låget til min brønd, er lavet så den er let at løfte op. En tyk flamingo plade blev skåret til så den passede i form, og derefter blev den påført beton. Låget er hængslet fast til brønden. Ligeledes er vandslanger og elledninger gemt i en klippe der kan åbnes.

Pasning af vandhullet
 
Målet må være at have så lidt pasning som muligt. I starten vil man dog typisk have problemer med alger. Hvis det er trådalger kan disse rimeligt nemt tages op ved at sno en pind omkring dem. Er problemet meget stort kan man filtrerer med en halmballe i vandet i en 3 ugers tid. Den vil opsuge de fleste næringsstoffer, som algerne lever af. Husk at fjerne den igen inden den selv begynder at afgive næringsstoffer. Planten Krebseklo er også udmærket til at bekæmpe alger med. Men ellers findes der et væld af metoder mod alger og urent vand, fra vulkansk lava til ultraviolet lys. 

Vandhul 10
Klipper, stier og træde bregner

Jeg mener dog ikke at vandet behøver at være totalt alge fri og azurblå. Om foråret starter jeg altid med at opsamle visne blade. Det komposterede materiale spules med haveslangen ud i det dybeste hul som er ca.1½ m.dyb.

I filtrerings brønden kører jeg med halm i ca. 3 uger i foråret. Derefter filtrerer jeg resten af sommeren blot med sten, filter og leca.

Dunhammer, Vandiris og Krebseklo er planter der formerer sig stærkt, og de bør udtyndes.
 
Herefter får dammen ro. For nu kommer tiden hvor salamandre, frøer og guldsmede formerer sig. Med tiden har jeg fået en bestand på omkrig 30 ildsalamandre, der hvert forår opføre en sand vandballet udi parringens ritualler, et betagende naturfænomen.

Vandhul 10
Trædesten

Frøer har jeg også, og et år tog den grønne løvfrø ophold ved dammen, men dels har katte været slemme til at jage frøer, og dels gik det helt galt en vinter, da alle frøerne frøs inde i isen. Det problem har jeg nu fundet en løsning på. Frøer som vælger at overvintre i vand, sørger altid for at gemme sig, inden de går i dvale. I mit vandhul, som jo har betonbund, kunne frøerne kun gemme sig under planternes blade, tæt på overfladen, og der blev de fanget i isen.   
 

Nu har jeg smidt et par skovlfulde sand ud i det frostfri hul, og sammen med det komposterede materiale, danner det et fint bundlag, som frøer kan gemme sig i om vinteren, uden at fryse inde.

Vandhul 11  
Vandhullet i fuld flora, midt i juli måned.

Har du kommentarer, gode ideer, eller spørgsmål til emnet, er du velkommen til at skrive en mail.

Toppen af siden