Skørping i 50´erne    
         
    

Jeg kom til Skørping i 1956, 5 år gammel. Den første tid bor vi til leje på Gl. Skørpingvej, lidt længere ude end Solgården, i noget der i folkemunde kaldtes Callesøes hus. Det var et lille hvidkalket husmandssted med 2 længer til. Man skulle et par hundrede meter ned af en markvej for at komme dertil. Huset var omgivet af marker på alle sider, og der gik køer lige op ad stuehuset. På den stenbelagte gårdsplads, voksede der vild kamille og kørvel. I 1958 flyttede vi til Hyldalsvej 1, klods op ad jernbanen, så tæt, at hvis nattoget en sjælden gang udeblev, så vågnede hele familien. I 1963 flyttede vi så op til Smallegade 2, hvor banken rev et fint 2 etagers hus fra århundrede skiftet ned kaldet ”Sweet Home”. I stedet opførtes et ordinært parcelhus med tilhørende anonym kontorbygning..

Skørping station 1950

I disse rammer, vokser jeg op, som forkælet enebarn, og via min fars arbejde fik familien det officielle Skørping navn : Bank-Hansens. Det var dengang folk hed deres erhverv som f.eks. Gas-Svendsen, Gas-Olsen, Foto-Svend, Mælke-Thomsen, Bank-Madsen, ect. Skørping var en levende by i 50érne. Hvert eneste hus på Jyllandsgade rummede et erhverv. I byen var der 3 bagere, 3 slagtere, 2 købmænd og en Brugsforening, samt apotek med ynglende storke på taget hver sommer, posthus, tømrer, snedkerier, møbelhandel, manufakturhandel, herre og dame ekvipering, guldsmed, tobakshandel, 3 kiosker, 2 gartnerier, blomsterhandel, skohandel, legetøjs butik, renseri, , barbér, bødker, 2 cykelhandlere, skomager, mejeri, savværk, imprægnerings anstalt, sanatorium, hotel, kro, frysehus, biograf og en fuldt bemandet banegård hvorfra der også blev ekspederet stykgods. Damptog standsede af og til og fik vand på kedlen, og der var et mylder af rejsende hver dag, tog bommene gik klingende op og ned, og standsede den tværgående trafik, kun lyn toget, og et enkelt eksprestog stoppede ikke i Skørping i de dage. Der var brosten på Jyllandsgade. Og hesten var stadig det mest benyttede transportdyr. Savværket brugte dem, imprægneringen brugte dem, og mælken blev bragt ud til kunderne af hestetrukne vogne med rygende tør-is i kølerummet, og de fleste bønder brugte stadigt heste, og der lå altid hestepære op og ned ad Jyllandsgade, og om sommeren tørrede de ind på brostenene og udgjorde kernesunde delikatesser for byens utallige frit gående hunde.

Læs videre her...

Toppen af siden

   
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem lacinia nonummy. Proin mollis lorem non dolor. In hac habitasse platea dictumst.