Da 60erne og musikken kom til Skørping    
         
    

Denne del af historie tager udgangspunkt i begyndelsen af 60´erne i Skørping, som jeg husker det. Men redeligt begynder det hele nu alligevel for fuld musik i 1958. Det år udkom nemlig pladen ”Oh Marie a ve hjem til dig”, med Four Jacks. Pladen blev købt hos Grønhøj i Skørping formedelst 4 kr. og den plade blev et vendepunkt for min fremtidige tilgang til musik. Jeg hørte den plade så tit at jeg kunne basgangen, guitaren og saxofonen uden af.  Melodien gik lige i blodet på mig. Og ligeså B-siden som hed ”tapre Ørn”. Begge sange var fortolkninger over en simpel blues og antydede den musik som fremover kom til at præge mig og en stor del af min generation. (I øvrigt har jeg pladen endnu, og jeg synes stadig den er god).

Jeg gik omkring 1961 til trompet undervisning hver torsdag, hos Børge Knudsen - (for at lære at spille Oh mine Papa), men skalaer og nodelære var ikke min kop te, så jeg forsøgte at snyde Børge Knudsen, ved at skrive tal kombinationer fra 0 til 3, gældende for tasterne på trompeten, med en meget spids blyant, over hver eneste node, for så bagefter at viske det hele ud igen. Når jeg så stillede nodehæftet lidt på skrå, kunne jeg læse mine tal i skyggen fra blyantens rille og læse min snyde kode. På den måde blev jeg hurtigt en nogenlunde” dygtig” elev, indtil den dag oprandt, hvor jeg selvfølgelig glemte mit nodehæfte derhjemme, så jeg i stedet måtte spille efter Børge Knudsens nodehæfte. Jeg kunne ikke spille en eneste melodi rigtigt efter det nodehæfte. Og Børge Knudsen undrer sig. Jeg lærte ved den historie at jeg er nodeblind og har et godt gehør.

Hyldalsvej 1

Omkring foråret 1962 er jeg en søndag eftermiddag med familien på Restaurant Bulbjerg.  Og ved trappen står der en farverig Wurlitzer Jukeboks.  Jeg er så heldig at have 8 kr. i mønter på lommen, og da de voksne hurtigt har nok i sig selv, går der ikke lang tid før jeg står nede ved Wurlitzeren.  Mine øjne løber rundt blandt de mange titler indtil jeg finder sangen ”Baby Baby” med Jack Scott”. Den sang havde jeg en aften hørt slutningen af på Radio Luxenborg i mellembølge kvalitet. Jeg kommer penge i apparatet og taster sangen. Kort efter flænges lokalet af en stor vibrerende lyd fra en saxofon, og en banalt rock sang er i gang, afspillet som kun en Jukeboks kunne dengang, så musikken nærmest bliver fysisk tilstede. Jeg spiller sangen ”Baby Baby” og bagsiden ”What in the world comes over you”, ligeså mange gange 25 øre går op i 8 kr.

Nu var musik ikke noget man som 10 års dreng gik og talte med andre om i Skørping i 1962. Men jeg tror vi var en del spirende unge i byen på den tid, der gik rundt og fik sådan nogle oplevelser, men vi var vel ret beset også de første i byen der reelt fik så rige muligheder.
For samtidigt begyndte Danmarks radio, program 1 hver anden torsdag at sende ”10 Vi Kan´ Li”,. Her var der pludselig fri adgang til en håndfuld sange og melodier, som det officielle statsapparat mente appellerede til et ungt publikum. Og ind i mellem lyttede vi til Radio Luxenborg. Og der kunne vi høre heftige og ekstatiske ting fra Eddie Cochran, Buddy Holly, Chuck Berry, Ritchie Valens og Little Richard.

Christian i banken

Kinorevuen i Skørping viste ind imellem rigtige ungdomsfilm med bl.a. tyske Peter Krause & Conny Frobes, ja selv filmen Rock around the Clock, kom” forsinket” til Skørping Bio, og den barske og følsomme ungdomsfilm ”Some People”, blev også vist for os. Globaliseringen sneg sig ind i Skørping, og da fjernsynet kom ind i hjemmene, blev vores forældre pludselig indendørs om aftenen, hvor de oprigtigt hyggede sig, med venner, familie og naboer.

Så fik Skørping en dag en rigtig rød-hvid pølsevogn. Placeret særdeles iøjnefaldende, skråt overfor Turist Hotellets pompøse indgang. Og med pølsevognens placering, var rammerne definitivt sat frem til ungdomskulturen i Skørping anno 1962.
Der kom ”Læderjakker” til syne i Skørping, med bakkenbarter og bumser i fjæset, brylcreme i håret og stål kam i baglommen, siddende overskrævs på en arrigt udboret knallert med olierede nappa frynser i håndtaget.  Og de duperede og skræmte, mens de udspredte historier om slagsmål, øl og damer. Der blev trådt mange ungdommelige smøger ud på asfalten, i de rammer.

På den måde oplevede jeg de tidlige 60´eres allerførste indmarch i Skørping.

Når man er 10-12 år, kan man ikke bruge det til så meget, andet end en registrering. Og skolen var jo stadig lige træls. Men hurtigt bliver man 12 år, og 13 år. Pigerne får former og livet tager en drejning.

Toppen af siden

   
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem lacinia nonummy. Proin mollis lorem non dolor. In hac habitasse platea dictumst.