Da The Beatles indtog Skørping    
         
    

Vi var blevet forbrugere af et nyt marked der var under opstart. Danmarks første ungdomsblad ”Vi Unge”, kunne købes i kiosken hos frk. Nielsen på stationen, og på den måde kom pigerne med på banen. Pigerne læste om mode og kærlighed og de samlede ihærdigt på pop - og filmbilleder.

I love the Beatles

Påvirkningerne og mulighederne for ungdommen var endeligt, så småt kommet til Skørping. I radioen begyndte P3 dagligt at sende ”Efter skoletid” som var et ønske program med hilsner tilsat pop og pigtråds musik. De fleste unge skyndte sig hjem fra skole for at åbne for det program. På den facon hørte jeg The Beatles spille Long Tall Sally, og Roll Over Beethoven, og så var jeg ellers solgt til stanglakrids, og med et´ erklæret, inkarneret og passioneret ”die hard” 12 årig Rock-fan. De voksne kaldte nedsættende den nye musik for Pigtrådsmusik. Men ungdommen tog navnet til sig som et kvalitets stempel. Danske pigtrådsgrupper som The Defenders, Les Rivals, The Lions og Sir Henry and His Butlers indtager toppen af hitlisterne, sammen med Beatles og Stones. Gedigen dans pre-rock fra omkring 1964-65, som stadig holder på en god dag.
I hjemmene i Skørping var der ikke meget forståelse for den slags udskejelser, godt nok havde de fleste efterhånden fået sig et værelse der hjemme og enkelte også en pladespiller, men det var ildeset, hvis man sad på et værelse og hørte på pigtrådsmusik. ” Sluk for den larm– og lav dine lektier”, lød parolen. Derhjemme var man ikke pr. definition fredet til at dyrke ungdomskultur.  Forældrenes autoritet og ungdommens urkraft skulle til at brydes.

Mens Beatles feberen rasede over hele den vestlige verden, var vi en håndfuld unge mennesker i Skørping, der ihærdigt forsøgte at holde os ajour med den nye musik og de nye strømninger. I 1964 skulle jeg med klassen på den obligatoriske Bornholmer tur, som traditionen tro også betød et besøg i København, pigtrådsmusikkens højborg. Så jeg havde øjnene med mig.
I Tivoli, fandt jeg til min store begejstring en kiosk der solgte Beatles relaterede ting. Jeg købte en badge forestillende en lille plastik miniature elguitar med et påtrykt billede af Beatles samt en badge, med samme tekst. Og stolt som en pave entrede jeg Bornholmerbåden iført mine nye relikvier. Da vi alle er kommet ombord og roen sænker sig, lyder der pludselig et råb, fra en fra klassen, som får hele skibet til at rulle af grin: ”Medalje Hansen”, lyder det lakonisk, alle griner, og jeg syntes selv det lyder sjovt. Hvem der sagde de famøse ord husker jeg desværre ikke, men mon ikke det var ”Snolle” for ordene bed sig fast. Og jeg måtte i lang tid døjes med det øgenavn. Rygterne gik om at jeg smed medaljer over bord, pga. drilleriet, men bare rolig, man smider ikke trofæer og relikvier væk. Man gemmer dem.

Jeg begyndte at ”hænge ud” med de der hørte musik. Nogen var mest til den ”gamle” 50´er Rock´n Roll, og nogle var til den nye danske pigtrådsmusik, og for de hardcore var der den beskidte rå blues lyd fra England med navne som The Kinks, The Who, The Rolling Stones og Pretty Things. Jeg var vild den beskidte blues lyd og The Beatles.

I aviserne, i fjernsynet og i ungdomsbladene kunne vi passivt følge med i hvad den københavnske ungdom gik og lavede. At de gik i Hit House, havde trompet bukser, langt hår og Beatles støvler og gik med gamle uniformer. I Skørping måtte vi klare os med tøj mor købte i  Herremagasinet og så vores udmærkede fantasi. Og den fejlede bestemt ikke noget.

Toppen af siden

   
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem lacinia nonummy. Proin mollis lorem non dolor. In hac habitasse platea dictumst.