Strøm på    
         
    

Den flok jeg befandt mig i, holdt i flere perioder til hos en gut der boede på eget værelse i kælderen, hos sine forældre på Jyllandsgade. Man kunne komme og gå, næsten som man ville, og det sted var i perioder mødested for byens ”Hang Out´s”. Drengen med værelset var en gæstfri fyr. En erklæret samler som bl.a. havde en Fix & Foxi samling, samt en imponerende samling legetøjs biler af italiensk oprindelse. Der tilbragte vi mange gode timer med spas og ordkløveri og begyndende intellektualisering.

På et tidspunkt indtræffer konfirmationen og i den anledning bliver jeg begavet med en rigtig spolebåndoptager, så jeg nu kan optage musik fra radioen med mikrofon. Og det er vigtigt, for musik og livsstil ekspanderer med raketfart. Vi er en del unge der i lange perioder holder til i ventesalen på stationen. Vi køber cigaretter i håndkøb hos frk. Nielsen i kiosken. Og vi læser i musikbladet Hit når det udkommer hver anden torsdag.
Og i ventesalen, mødes jeg oftere og oftere med en fyr fra min boglige parallelle klasse. Han er seriøst søgende i den nye ungdoms kultur. Og han tager budskaberne til sig. Han har oven i købet en elektrisk guitar og det har jeg (næsten) også, dvs. min guitar er kun rød! Men vi begynder at spille sammen, i hans kælderværelse. Ikke noget med at øve akorder eller numre. Vi larmer blot løs med den ene akkord som vi har lært. Og min rolle bliver så at spille sologuitar med en mikrofon i lydhullet. Det hele bliver forstærket via en lille transistorradio fra Grønland. Og vi kalder os ”Blues Incorporated with fantastic Sound”. Og sådan mødes vi af og til i kælderværelset. (Og vi har spillet sammen siden, ud fra det koncept, men det er en anden historie).
Min nye ven er den første jeg kender der taler engageret om de euforiserende stoffer, som er ved at blive synonym med den musik vi høre og læser om.
Vi holder selvfølgelig med vores idoler, men uden at have den fjerneste anelse af hvad de reelt har gang i. Det eneste vi kender til, er cigaretter og virkningen af de øl, som vi i ny og næ har smagt. Det er ikke svært for at vælge de grå autoriteter fra. At stort set alle vores idoler mindst er 10 år ældre end os selv, tænker vi ikke på. Og samtidig går der på almindelig gammeldags facon, for alvor hormoner og pubertet i skidtet.

Jeg må gerne høre musik derhjemme, bare jeg ikke spiller højt.. Men langt Beatles hår og Beatles støvler kan jeg glemme alt om. Det er en kamp af dimensioner, hver gang jeg bliver kommanderet ned til frisør Eriksen af min mor. Man kan ikke synke lavere, synes jeg, end at komme ud med nyklippet hår. Det var ondt. Og jeg stritter imod med alle kræfter. Min mor truer med at klippe håret af mig i den ene side mens jeg sover, og således bølger slaget frem og tilbage på hjemmefronten. Det er bestemt ikke sjovt. Hverken for mig eller for mine forældre.

Toppen af siden