Vandene skilles    
         
    

Byens nye præst, pastor Schou, var venlig stemt (eller var han bekymret!) over for byens unge. Han oprettede byens første ungdomsklub i kælderen under Turist Hotellet, som et ”værested med opsyn”. Her kunne vi høre musik på stort stereo anlæg, spille bob eller dart, samt drikke sodavand og hænge ud med andre unge.
Jeg kan ikke huske hvor tit der var åbent, men der blev ind i mellem spillet levende rockmusik af unge på vores egen alder.
Men de fleste der kom i klubben var yngre end os. Vi selv var jo ved at blive semi- erfarne teenagere og søgte i andre rækker. Helt konkret handlede det for drengene om hvem der var til knallerter og øl, og hvem der var til beatmusikken og dens væsen. Og piger. Og ganske symbolsk blev den store afslutning mellem de tidligere venner fejret i en højest usædvanlig fest.
En af gutterne, en fin fyr med hang til knallerter, mekanik og jokes, (havde bl.a. byens eneste 2 etagers cykel), skulle være alene hjemme i en hel uge i sommerferien, mens forældrene, var taget på noget så uvant, som en charterrejse til syden. Det betød at der stod et hus ledigt i en uge. Og da ungdommen i Skørping konstant manglede et sted at være, ja så var det jo en enestående situation, som skulle udnyttes. Og det blev den sandelig. Da jeg første gang stak hovedet indenfor i de bortrejste forældres hyggelige stuer, sad der en kæmpe flok unge mellem 15 og 25 år og tyllede øl i sig, mens tobakstågerne og musikken, flød sammen med flaskekliren, skrål og latter samt døre der gik op og i. Der var kort sagt en stemning, denne tirsdag eftermiddag, som på et værtshus lørdag ved midnat. Og øllene flød frit. ”Vil du ikke ha´en bajer, du kan bare ta´en”, lød det til den nyankommende. Jeg var målløs. Alle mulige forskellige var der og også nogle af dem som vi normalt var lidt bange for. Jeg konkluderede at drengen i huset nok havde købt øl for alle de kostpenge, som forældrene havde givet ham. Da jeg senere igen om aftenen kom tilbage til festen, havde jeg medbragte mad hjemmefra, men han kikkede forundret på mig. Han sultede tilsyneladende ikke.
Da festen, efter knap en uge, sluttede af, skulle vores ven af med de tomme flasker, og sjovt nok kørte han dem ikke op til købmanden, nej i stedet kørte han dem tidligt søndag morgenen ud i skovkanten syd for byen. Her læssede han dem af i en grøft.  Og den aflæsning var der uheldigvis nogen i en bil der så.
Dagen efter skete der så det forunderlige, at DSB opdagede at plomberingen ind til en godsvognen var fjernet, og det samme var adskillige paller øl inde fra vognen. Det sælsomme sammentræf blev vores ven af forståelige grunde kædet sammen med, og han måtte lide den tort at inkasserer 3 måneders stuearrest, samt en erstatning, som blev trukket fra hans lommepenge.

Der skal, her mange år efter lyde en tak til vores ven Bent for den fest. Og tak til feriepigen Astrid som tilfældigvis dukkede op og som fordrejede hovedet på flere af vennerne i den uge. Festen markerede på sin egen forunderlige måde afslutningen af en epoke. Og det var sidste gang vi alle festede sammen, i fordragelighed. Efter den fest skiltes vandene.

Toppen af siden

   
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem lacinia nonummy. Proin mollis lorem non dolor. In hac habitasse platea dictumst.