Mærkelige Tider (Strange Days)    
         
    

Årets byfest i Skørping anno 1969, fik deltagelse af byens hippie-ungdom. Vi fik en lastvogn stillet til rådighed af Handelsstandsforeningen. Og vognen blev behørigt udsmykket med blomster og grene, psykedeliske plakater, og bannere med slagord. Vi var bemalede i ansigterne og planen var at min musiker ven og jeg skulle spille udsyret psykedelisk blues på vores guitarer, men da vi ikke kunne skaffe strøm til forstærkeren blev det ikke til noget. I stedet spillede vi musik med amerikanske The Fugs, fra en medbragt båndoptager på batterier og råbte politisk slagord.

Strange days

De fleste af os boede stadig hjemme. Nogle var taget på efterskole, og andre var ved at gøre folkeskolen færdig eller var lige begyndt på gymnasiet. 
Så flyttede der en ny fyr til byen. Han flyttede ind i et kælderværelse ved Torvet.

Den nye fyr var et friskt og vitalt pust til Skørping, og han havde en fanden i voldsk energi, der ikke sådan lod sig styre. Han kom til byen i forbindelse med en læreplads som kok på hotellet. Kælderværelset blev omdøbt til ”Diskotek Hørmeren”, og byens spirende blomsterbørn brugte det lille værelse som officielt mødested. Vi stenede ud til den nye progressive musik, der var blevet ophøjet til at hedde ”Beatmusik”. Flokken vi tilhørte var afgjort ved at blive til dem de andre ikke måtte lege med. 
 

Toppen af siden

   
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem lacinia nonummy. Proin mollis lorem non dolor. In hac habitasse platea dictumst.