Solbakken    
         
    

Året efter sin ankomst, lejede vores nye ven og en kammerat, en lille taglejlighed, med stue, 2 værelser og balkon, på Solbakken. Huset ligger bag ved slagter Sørensens hus og lå i ly af kro haven og det blev Skørpings markante samlings sted for flippere i de næste par år.
I underetagen boede huset ejere, et ældre ægtepar Ejner & Frida, der nu supplerede pensionen på forskellig vis. Einer var bl.a. bud hos bageren. Og Frida fungerede som kogekone ved private fester. Einer var venligheden selv og en poetisk sjæl. Han havde bl.a. opført et lysthus i haven, og en bålplads med udskårne træfigurer som flankerede siddepladserne rundt om bålet. Og haven var fyldt med fuglekasser, planter og mærkelige sten og muslingeskaller. En sommeraften tilsneg Einer sig et sug af den obligatoriske pibe, der gik på omgang, og han dansede efterfølgende regndans rundt om bålet. Men ellers var det mest Frida, der var på banen og Frida var stor og myndig. Hun kunne skælde ud så det bragede og oftest var det pga. støj fra overetagen. Værst var den højlydte vandring op og ned af trappen, dag og nat i træsko, som var på mode. Den ældgamle trappe, lå lige op af Einer og Fridas soveværelse. Og bedre blev det jo ikke af at man også skulle den vej op og ned for at komme på toilettet.

Ejnar og Frida Solbakken 1969

Vi flippede ud for fuld udblæsning og vi så efterhånden også sådan ud. Sport var ikke flippet i vores lille kreds, og vi beskæftigede os hurtigt kun med flippet livsførelse. Og vores forældre bekymrede sig med rette. Mange rystede på hovedet eller lod sig forarge. Og tidligere venner blev til fjender, der ville banke os. Det blev i sandhed nye tider i Skørping. Ikke for at bortforklare tidens eftermæle, men det skal alligevel med, - hvilke kræfter der var på spil blandt mange millioner unge i hele den vestlige verden. Alt fusionerede omkring os, og musikken blandede sig med kunst, litteratur, psykologi, politik og østens filosofi. Og Bob Dylan folder sig ud som poetisk talerør for en hel generation. Alle disse nye tiltag afsmittede på drømmene om en ny livsform. Det var i sin grundform en uskyldsren virkelighed med muligheder, det som åbnede sig. Det var eksotisk og samtidig var det et solbeskinnet åndehul, at være ung i. De fleste var idealister, og bar på troen om et nyt samfund. En hash rus eller et LSD trip var bevidstheds udvidende i afgjort betydning. Det var ikke en flugt ind i Andromedas tåger. Det var en rejse mod nye mål.
Og fællesskabet var stort og bestod i letgenkendelige grupper af langhårede drenge og piger.
Pludselig en sen aften i Skørping går døren op og ind træder en nordisk skjald med kæmpe krøller, støvler og rejsestøv i tøjet. Han ankommer direkte fra Marokko. Hvem der kendte ham, vidste kun de færreste. Han havde blaffet 10.000 mil (som Eik Skaløe synger), og filantropen havde medbragt en kæmpe klump af den fineste galar, som hashen nu kaldtes blandt de indviede, med hjem. Han havde passeret den marokkanske grænse, med klumpen gemt i en kamelmave. Derefter var han egenhændigt spadseret med selv samme klump forbi de danske toldere i Kruså, og nu sad han så her iført marokkansk outfit, og berettede over myntete, om turen, mens smagsprøver fra rejsen vandrede rundt.
Det var ren etnografi, som udspillede sig. Og vores verden åbnede sig.

Skørping blev kendt, som et sted flippere valfartede til, fordi de havde hørt om stedet i skovens dyb.  Og da sommeren kom, havde Skørping repræsentantskab i Det Ny Samfunds første Thy Lejr. Andre delegationer fra Skørping drog ud i det flippede miljø, bl.a. til nytår 1970 i Projekt Hus i Magstræde i Kbh., men reelt set var vi stadigt blot en flok bonderøve, fra en provins flække, og først nu skulle vi til at blive inkluderet i noget der lignede nutid. At det fakta både var vores styrke og svaghed bekymrede os ikke en tøddel. Vi tog imod hvem og hvad der kom. Det lå i tidens ånd. Hvis man så nogle der lignede en selv, var fællesskabet beseglet. En dag dukkede Len ud af den blå luft. Han kom med gode vibrationer fra USA, på flugt fra Vietnam-krigen, og i lommen havde han LSD. Han var en venlig fyr, som alle kunne lide. Hvor længe han boede på Solbakken står uklart, men en dag var han væk igen.

Toppen af siden

   
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem lacinia nonummy. Proin mollis lorem non dolor. In hac habitasse platea dictumst.