2000erne    
         
    

Peter Green & Splintergroup: Train i Århus. Peter Green overtog midt i tresserne Eric Claptons plads som guitarist hos John Mayalls Bluesbreakers. Men allerede året efter dannede Peter Green gruppen Fleetwood Mac, som et rendyrket blues band og skrev i den periode sange som Black Magic Woman, Albatros & Need Your Love So Bad. Peter Greens guitarstil er ydmyg og poetisk, og det gælder også hans talent som sanger og sangskriver. I starten af halvfjerserne forlod Peter Green musik scenen og rampelyset. Han led af tvangstanker og depressioner, og blev indlagt på en psykiatris afdeling, hvorfra hans familie til sidst hentede ham hjem og i de næste mange år levede han et kummerligt liv i en sørgelig forfatning. Men nu er Peter Green endelig på banen igen, som fuldgyldigt medlem af The Splinter Group. Og det er rigtig rigtig godt. I den konstellation kan han udfolde sit ydmyge talent, uden at være super star. Peter Green og Splinter group på Train i Århus var en dejlig varm blues oplevelse.

 

 

Rolling Stones: Horsens, 8. juni, 2006. Præcis 38 år efter jeg sidst så Rolling Stones, stod jeg der nu igen, denne gang på grønsværen i Horsens sammen med 84999 andre. Min kære svigersøn, forærede mig billetten, og jeg var nok ikke kommet af sted hvis det ikke var sket. Men det var en skøn overraskelse, at være der igen. Stones leverede varen. Afgjort. Det var en forførende og afvæbnende energi de gamle drenge sendte ud over scenen. Jeg syntes især det var fedt at høre Keith Richards og Ron Woods fremragende guitarspil, som fornøjeligt skramlende, i al sin enkelhed. Og selv 7 timers forholdende sig på benene på samme plet, formåede ikke at så malurt i mit bæger. Jeg vil afgjort gerne høre stones igen.

Musikfotos - Stones 2006

 
 
Bonnie Prince Billy: Voxhall Århus, august 2008. Denne mærkelige kunstner, som også går under det mere borgerlige navn Will Oldham, kendte jeg fra nogle plader, hvor han med stor inderlighed synger smukke men dystre sange om livet og kærligheden. Nu var han så i Århus og fruen og jeg troppede forventningsfyldte op. Det er som sagt melankoli og indadvendthed, der præger sangene, og denne aften var ingen undtagelse. Selv om Will ind imellem hoppede, dansede og spjættede, og bandet spillede det bedste de kunne, kom musikken ikke langt ud over scenekanten. Det hele blev lidt for ens artet og monotont. Men eller er Bonnie Prince Billy altså et spændende bekendtskab - når man eller er i det mood.

 

 
Neil Young: Forum Horsens 28. aug. 2008. Neil Young havde dette år allerede gæstet landet 2 gange med sit Electric Band, og billetterne havde været umulige at få fat i. Men nu var han her så igen, i Horsens! Og denne gang ville jeg se ham. Rygtet gik at det var stærke sager vi skulle opleve. Og det holdt stik. Musikken var formidabel og flot afbalanceret. Neil Young og bandet var i absolut topform (det var turneens sidste aften) og stemningen i salen blandt de 4500 publikummer, var i den helt rigtige ånd. Det kunne ganske enkelt ikke blive bedre. Vi blev udsat for rå guitar impressionisme, og rørende smuk og (naiv) skønsang, som netop kun Neil Young kan slippe godt fra. Denne aften ryger ind på min personlige hitliste, som godt nok må deles med Pink Floyd i 1970 og Dylan i KB Hallen, men så er alt vist også sagt. Endnu engang lykkedes det mig at medbringe en optager. Denne gang var det en lille digital vidundermaskine, som optog koncerten i forrygende god kvalitet.

Musikfotos - Neil Young 2008

 

 

Steve Winwood: “Værket” Randers 16. okt 2008. Jeg har fulgt Steve Winwoods musik siden Spencer Davis dagene i midt tresserne, og siden hen i Traffic. Nu var Steve Winwood så endelig i ”nabolaget”. Steve er garant for inderlig, ærlig og vedkommende musik i alle sine produktioner. Steve Winwood startede som professionel som blot 15 årig, og spiller stort set alle instrumenter, og synger soul på den fede sorte måde. Og som min norske ven Sverre så poetisk udtrykte det på syngende norsk i pausen efter 1.st nummer " han arr vaell-diii symp-paatisk"!!! ´Vi fik numre fra Traffic, Blind Faith, Spencer Davis og nye numre. Og det er bestemt IKKE sidste gang jeg bevæger mig ud for at høre Steve Winwood.

Toppen af siden

   

.